Festival program
Skralde-Instrument-workshop
Kom og byd dit eget instrument som du kan spille på i FAXEEKSPRESSEN som slutter dagen med et stort optog. Alle kan være med.
Historiske lege
Deltag i en stor gruppe som lærer at spille på trommer og andre slagtøjsinstrumenter.
Ro til Tro
"Lær naturen at kende og brug den til at finde ro og rum til fordybelse. Både små og store inviteres til at opleve naturen som et rum for fordybelse og som et sted, hvor det er muligt at trække vejret. Prøv yoga i græsset eller utallige sanseoplevelser, som eksempelvis at stable sten, tegne i sandet, eller kom ind i forundringstipien og oplev korte meditationsdryp og mærken roen sænke sig"
Cirkus Naturligvis
Cirkus Naturligvis fra Københavns Universitet kommer forbi med deres mikroskoper, planter insekter og andet der kan forstørres. Og så er der et pænt udvalg af spændende skeletter.
Tromme-workshop
Kom og afprøv forskellige lege fra gamle dage. Lege som stadig er virkelig sjove. Afprøv f.eks. sækkeløb, svingbolde, sjippetov , yoyo og meget andet.
Kæphestevæddeløb
Er du den bedste kæpheste-betvinger? Kom og deltag i det store kæphestevæddeløb. FGU er værter ved dette super sjove indslag på Faxerier.
Cirkus Bella Donna
Cirkus Bella Donna inddrager altid børnene i forestillingen som bl.a. musikanter, tryllekunstner og cowboys på en måde, så de bliver meget stolte af det. Mød også Vuffi, den talende hund i et ekseptionelt og unikt lille show.
Sjov på gulv - teater
Vi inviterer jer ind i teatrets og fantasiens rum, et såkaldt lege-med-roller- laboratorium, hvor det uperfekte pludselig bliver det ”perfekte” og hvor fejlen og modet til at turde fejle bliver hele motoren i fællesskabet. Sammen skal vi skabe nogle små scener, og her er der garanti for en masse grin. Alle kan være med, også dig, som måske mest har brug for at se det hele lidt an i starten. Men med ”Sjov på gulv” er vi sjovest, når vi spiller hinanden gode.
Facilitatorer: Sally Klie og Katja Kvistaard
Rollo til hest
Vi gentager succesen med at lade den historiske Rollo figur fra Faxe besøge festivalen på sin “hest”
Bussen
Trænger du til en pause fra larmen? Snup et sæde i Bussen eller slæng dig i en sækkestol og spil et brætspil eller prøv en af vores sjove aktiviteter med kæmpesæbebobler og meget mere. Her er der ro og plads til bare at være dig
Karla
KARLA er en ung rapper, sanger og sangskriver, der balancerer en hverdag med gymnasieliv og en aktiv musikkarriere. 2025 har blandt andet har budt på en efterskoleturné og opvarmning for Mille to gange. Hun har ligeledes været i rotation på P3 hele sommeren med sin sang ”Øjne Jeg Ser Dig Med”.
K-pop Danseworkshop
Vi skal både danse hiphop og K-pop, så hvis du elsker god musik og fede moves, så er det bare med at hoppe med! Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at prøve nye ting, have det sjovt og at danse fyldt med energi og god stemning. Alle kan være med.
Leg med ord
I bibliotekets telt møder du en kæmpe stor fælles kryds & tværs, som skal udfyldes. Du får først dit eget papir, hvor du skriver dine ord, som bagefter skal skrives op på det store papir. Hvis du mangler inspiration til dine ord, kan du få hjælp fra ordkrukkerne, der byder på pudsige, gammeldags og sjove ord. Hvis du ikke har helt styr på at læse og skrive bogstaver endnu, kan du være med til at udfylde en stor domino-plade med søde figurer, du kender fra børnebøger som Vitello, Peter Plys og Pippi Langstrømpe.
Værterne
Årets værter er Alma & Freja.